Beskrivelse
Facts om bogen:
“FORTÆLLINGER – DIGTE – MALERIER”
AF Ulla Hansen
52 sider UDKOMMER 26. januar 2013
Paperback, format 12,5×17 cm
1. udgave, 1. oplag 2013
ISBN 978-87-994569-2-5
Om baggrunden for bogen siger Ulla Hansen:
“Denne samling af historier, digte og billeder, har jeg arbejdet med de sidste to år. Skabertrang og nysgerrighed er nøgleord i mit liv. Men først sent i livet har jeg fået sat ord på følelserne, når de stille eller larmende fik frit lejde og løb løbsk i nuet.
Historierne her er en lille cocktail, der er rystet godt sammen af minder og erfaring tilsat en knivspids knust fiktion. Syv små fortællinger som en pose blandede bolsjer. Digtene er bare poppet op i årenes løb. Når temperaturen var hed nok, eller de lettede som overtryk fra en trykkoger. Jeg lader mig nemt rive med af stemninger, der rører ved følelser i mig, som nødvendigvis må komme til udtryk i en handling.
Det er især kommet til udtryk i mine billeder, hvor smerten eller humoren, med blotlæggelsen, løber sammen til en helhed og størkner i bevægelser og kraftige farver.”
Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.