Beskrivelse
Facts om bogen:
24 Julesalmer og Sange
med kobbertryk af 24 danske grafikere
og indledninger af Margrete Auken
112 sider – 24 grafisk tryk – trykt på 150 gram Munken Elk
At synge julesange og -salmer er en dansk tradition i julemåneden. Vi synger dem i kirken, i skolerne og i institutionerne; nogen synger dem kun i kirken juleaften, men de allerfleste synger dem når de danser om juletræet.
Vi gør det hvert eneste år, oftest som optakt til noget andet, en prædiken, et foredrag, eller før vi deler gaver ud juleaften. Vi finder dem i Den Danske Salmebog eller i forskellige hæfter som reklamerer for de særeste ting…
Hvor mange gange har vi egentlig sat os alene eller med hinanden, vores børn eller børnebørn og givet os tid til at tænke over de sange og salmer vi synger i anledning af denne højtid? Jeg kan naturligvis kun svare for mig selv. Det har ikke været ofte; måske fordi jeg ikke har kunne finde inspiration til fordybelse hverken i Den Danske Salmebog, reklamehæfterne eller fotokopierne.
Som billedkunstner og grafiker blev denne udgivelse for mig ligeledes en god anledning til at formidle et billede af dansk grafik år 2001. Sammen med grafikeren Berta Moltke har jeg inviteret 24 af vore bedste grafikere til at skabe et visuelt mod- eller medspil til en salme eller sang efter eget valg. Tanken bag var naturligvis den samme: at få os til at reflektere over indholdet.
De fleste af kunstnerne arbejder med kobbertryk til daglig; nogle er dog mest kendt for deres malerier, men fælles for alle er kærligheden til grafikken og helt specielt til kobbertrykket.
Tilbage er blot at sige at vi med denne bog har bestræbt os på at skabe en smuk og tidssvarende salmebog som alle læsere kan lade sig berige af hvert år til jul. 24 salmer og sange – en til hver dag i julemåneden.
Henrik Bøegh
Læs: Billeder indeni ved Margrete Auken
Læs: Anmeldelser
Sammen med bogen udgives 25 stk. kunstmapper i format 36 x 48 cm.
Hver mappe indeholder 24 originale kobbertryk – et af hver kunstner – signeret og nummereret
af kunstnerne. Trykkene er udført af kobbertrykker Michael Schäfer på 300 gram Hahnemühle kobbertryk
papir.
Pris: hele mappen kr. 12.000,- (normalpris kr. 30.000,00)
kr. 800,- pr stk. (normalpris kr. 1500,00)
Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.